mine foredrag
NÅR HULEMANDEN KOMMER IND - GÅR FORSTANDEN UD
- Hvorfor mister I jeres fantastiske, bevidste og velovervejede evner under konflikter og andre pressede situationer? Evner, der kunne have løst den situation eller konflikt, I står i nu.
- Hjernen har set med moderne øjne og forventninger yderst ulogiske måder at hjælpe jer på. Men hjernen prøver bare at passe på jer, når den kan mærke, at noget vigtigt er på spil. Hjernelogik er dog ikke altid moderne logik.
- Udfordringen er, at når I kommer i en anspændt situation, eller der er optræk til ballade, skruer hjernen op for kroppen og ned for hovedet. I en moderne kontekst er der sjældent brug for denne opskrift på konflikthåndtering. Her skal jeres faglige bevidste sider og faglige strategier i spil. Jeres bedste sider skal med, når det er sværest.
- Det handler om at sikre jeres indre balance. Kan I finde balancen, har I adgang til jeres personlige og faglige værktøjer, og så løser I oftere situationen.
- Oplev et underholdende foredrag, der gennem historiefortælling om hverdagen, mentale billeder og hjernens mønstre under pres får konfliktens logik og jeres system til at give mening. Foredraget er desuden krydret med kraftfulde værktøjer til, hvordan I håndterer jeres systemer under konflikten og skaber ro i situationen.
HVORDAN BRINGER DU DIN VIDEN OG FAGLIGHED I SPIL I PRESSEDE SITUATIONER?
- Hvorfor mister I jeres fantastiske, bevidste og velovervejede evner under konflikter og andre pressede situationer? Evner, der kunne have løst den situation eller konflikt, I står i nu.
- Det kunne være til det vigtige møde, når I bliver smittet af kollegaens dårlige humør, i trafikken eller når I får forvildet dig ind på børneværelset der ligner en naturkatastrofe. Situationer hvor det er en fordel at få hovedet med, og dermed lige nå at tænke sig om.
- Med andre ord, hvad gør I for at holde fast i jeres ro og overblik, ikke lade jer smitte omgivelserne, når jeres omverden er forvirrende, urolig eller bare træls?
- Man kan bruge livet på at gå og vente på at verden, kollegerne og børnene bliver mindre udfordrende eller irriterende. Med fordel kunne I også vende blikket indad og forstå hvad der er i spil når I mister overblikket. Der hvor jeres indre hulemand tager over i situationer, hvor diplomaten med sin omtanke, eller hvor lidt humor havde gjort underværker. Det handler om at tage ansvar for eget system i første omgang.
- Et underholdende og lærerigt oplæg, som gør en forskel når hverdagen udfordrer og I har brug for at holde fast i jer selv. Foredraget giver desuden indblik i hvordan vi kan højne vores trivsel på arbejdet og derhjemme.
- Johnys model ”pandelapsreolen” forklarer på en sjov og vedkommende måde, hvad der sker med os mennesker, vores hjerne og adfærd, når vi møder dagligdagens udfordringer. Når hulemanden tager over og jeres mentale batteri løber tør. I opdager fordelene ved at kunne ”tage et knæ”, hvor stor forskel 5 sekunder kan gøre, hvorfor 1 meter reglen kan noget, hvad en hjernepause er og hvorfor den ser ud til at være væsentlig.
Husk pausen, når du skal bruge hovedet
- At bide tænderne sammen hjælper ikke altid. Er det en vane hos jer at udskyde pausen? Måske glemmer I helt jeres mentale pauser, når hverdagen er hektisk og krævende, eller forsvinder pauserne ind i et digitalt univers?
- Har jeres mentale pauser brug for at blive prioriteret – og ikke kun om søndagen? Foredraget sætter fokus på den restituerende del af vores mentale liv og nødvendigheden af mentale pauser. Hvordan kan vi integrere mentale pauser for at forbedre arbejdsmiljøet, samtidig med at det øger trivsel og hjælper med at løse kerneopgaven?
- Der lægges vægt på de roligere dele af det mentale system. Systemer, der uden vores bevidsthed løser mange vigtige opgaver. Er dette relevant, eller spild af tid i en travl hverdag, hvor tiden let kan bruges til andet end mental restitution?
- Hjernepausen bliver let overset. Vi lever i en kompleks og omskiftelig tid, der konstant udfordrer vores opmærksomhed – en tid fyldt med uafbrudte valg, forstyrrelser, asociale medier og masser af digital underholdning.
- En tid, hvor vi har mistet overblik, fokus på nærvær og tid, og hvor langsommelighed ofte opfattes som ineffektivitet. Måske er det tid til at stoppe op.
- Foredraget vil berøre følgende spørgsmål: Hvorfor er den mentale pause meget mere end blot behagelig? Hvilken betydning har den for både energi, trivsel og mennesket som helhed? Og hvorfor kalder vi det egentlig for pause?
- Book dette inspirerende og lærerige foredrag med Johny Gammelgaard, der henvender sig til arbejdspladser, som ønsker at sætte fokus på mental restitution. Målet er at blive klogere på mental restitution samt at blive inspireret til at tage mentale åndehuller alvorligt, så de ikke kun prioriteres på en tilfældig søndag eller som en feriegæst.